Stranden / Uddannelser / Vognmand / Kurser godsvognmand

Godsvognmandskursus

 

Klik her for at komme til kursuskalenderen og online tilmelding

Formål

At uddanne eksisterende og nye godsvognmænd således, at de opfylder kravene i henhold til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1289 af 12. december 2007.

Målgruppe
Personer der ønsker at starte egen vognmandsforretning, samt vognmænd der ønsker at fortsætte som godsvognmænd i Danmark.

Adgangskrav
Personer som har ansøgt og fået forhåndstilsagn om tilladelse til godskørsel, og i øvrigt opfylder kravene til at blive godsvognmand.

Pris: Alt inklusiv kr. 24.000,- (inkl. forplejning)
Pengene kan du betale ved kassen hos os, eller på konto: 5021 1422113

Mål
Deltagerne sættes i stand til at opfylde de krav, som trafikministeriet stiller til en vognmand indenfor godskørsel.

Nyhed
Har du bestået godsvognmandsprøven kan du optages i Næringsbasen uden at have bestået næringsprøven

 

Varighed

  • Aftenkursus over 6 uger.
  • Kursusdage: 2-4 hverdagsaftener pr. uge kl. 17:00 – 22:00.
  • Antal lektioner: 144 lektioner
  • Kurset afholdes som 20/80 selvstudie og klasseundervisning med efterfølgende eksamen. 

 

Afholdelsesform

  • Uddannelsen afholdes som en kombination af aftenundervisning og selvstudium.
  •  
    Undervisning gennemføres to-tre hverdagsaftener om ugen i fem uger.
  • Kursisterne skal løbende gennemføre selvstudium i samme periode.
  • Efter 5 ugers kursus afsluttes med en 4 timer lang eksamen


Kursusbevis
Deltagerne modtager kursusbevis, såfremt følgende punkter er opfyldt:

  • Deltageren har gennemført kurset uden væsentlige forsømmelser
  • Deltageren har bestået kursets afsluttende prøve 

 

 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 


Indhold i Godsvognmandskursus

A. Borgerlig ret

Ansøgeren skal bl.a.:
1) kende de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransportvirksomhed, og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser

2) være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig bl.a. med hensyn til transportbetingelserne

3) kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der enten skyldes tab eller beskadigelse af varerne under transporten eller forsinket levering, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktmæssige ansvar

4) kende de regler og forpligtelser, der følger af CMR-konventionen om fragtaftaler ved international vejgodstransport.

 

B. Handelsret

Ansøgeren skal bl.a.:
1) kende betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs

2) besidde et rimeligt kendskab til de forskellige former for handelsselskaber samt reglerne for deres oprettelse og drift.

 

C. Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning

Ansøgeren skal bl.a.:
1) kende de for vejtransportsektoren relevante sociale institutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.)

2) kende arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring

3) kende de regler, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, partnernes forpligtelser, arbejdsbetingelser og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, ophævelse af kontrakt osv.)

4) kende bestemmelserne i forordning (EF) nr. 561/2006, 1)bestemmelserne i forordning (EØF) nr.3821/85 2)og de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af disse forordninger.

 

D. Skattelovgivning

Ansøgeren skal bl.a. kende bestemmelserne om:
1) momsbelægning af transportydelser

2) vægtafgifter

3) afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt de brugsafgifter, der opkræves ved benyttelse af visse infrastrukturen

4) indkomstskat.

 

E. Virksomhedsledelse i erhvervsmæssig og finansiel henseende

 

Ansøgeren skal bl.a.:
1) kende retsforskrifterne og de praktiske regler for anvendelse af check, veksler, egenveksler. kreditkort og andre betalingsmidler eller -måder

2) kende de forskellige låneformer (banklån, remburs, kautionering, prioritet, leasing, leje factoring osv.) samt de byrder og forpligtelser, de indebærer

3) vide, hvad en status er, hvordan den ser ud, og hvordan den fortolkes

4) kunne læse og fortolke en resultatopgørelse

5) kunne foretage en analyse af virksomhedens finansielle og rentabilitetsmæssige situation, bl.a. på grundlag af finansielle nøgletal

6) kunne lægge et budget

7) kende de forskellige bestanddele af virksomhedens kostpris (faste omkostninger, variable omkostninger, driftsmidler, afskrivninger osv.) og kunne foretage beregninger pr. køretøj, pr. tilbagelagt kilometer, pr. tur eller pr. ton

8) kunne udarbejde en skematisk fremstilling af hele personalets organisation inden for virksomheden, tilrettelægge arbejdsplaner osv.

9) kende principperne for marketing, salgsfremstød for transportydelser, udarbejdelse af kundekartotek, reklame, PR-virksomhed osv.

10) kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransportvirksomheder (ansvarsforsikring, personskadeforsikring, tingsskadeforsikring, rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, de indebærer

11) kende de forskellige former for anvendelse af telematik på vejtransportområdet

12) kunne anvende reglerne om fakturering af vejgodstransportydelser samt kende betydningen og virkningerne af Incoterms

13) kende de forskellige former for støtteerhverv inden for transport, deres betydning, deres opgaver og deres eventuelle retsstilling.

 

F. Markedsadgang

Ansøgeren skal bl.a.:
1) kende de faglige regler for vejtransport for fremmed regning, for leje af erhvervskøretøjer, for underentreprise, herunder reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport inden og uden for Fællesskabets område, og reglerne vedrørende kontrol og sanktioner

2) kende bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed

3) kende de forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransportydelser og være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren, godset eller passagerernes bagage

4) kende reglerne vedrørende organiseringen af vejgodstransportmarkedet, speditionsfirmaerne og logistikken

5) kende formaliteterne i forbindelse med grænsepassage, betydningen og rækkevidden i T-dokumenterne og TIR-carnets samt de forpligtelser og det ansvar, der følger af anvendelsen af disse.

 

G. Teknisk og driftsmæssige forhold

Ansøgeren skal bl.a.:
1) kende reglerne for køretøjers vægt og dimensioner i medlemsstaterne samt procedurerne for de særlige transporter, der ikke falder ind under disse regler

2) alt efter virksomhedens behov kunne vælge passende køretøjer samt de dertil hørende bestanddele (chassis, motor, transmissionssystemer, bremsesystemer osv.)

3) kende formaliteterne i forbindelse med godkendelse, indregistrering og syn af disse køretøjer

4) kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse af luftforurening som følge af emissioner fra motorkøretøjer, samt til støjbekæmpelse

5) kunne udarbejde periodiske vedligeholdelsesplaner for køretøjerne og deres udstyr.

6) kende de forskellige former for håndterings- og læssegrej (bagsmække, containere, paller osv.) og kunne indføre metoder og instrukser vedrørende læsning og aflæsning af gods (lastfordeling, stabling, fastgørelse, afstivning osv.)

7) kende de forskellige teknikker vedrørende kombineret transport i form af Huckepack-trafik eller roll-on-roll-off-systemer

8) kunne iværksætte procedurer med henblik på overholdelse af reglerne for transport af farligt gods og affald, bl.a. i medfør af direktiv 94/55/EF, 3)af direktiv 96/35/EF, 4)og af forordning (EØF) nr. 259/93; 5)

9) kunne iværksætte procedurer til overholdelse af reglerne om transport af letfordærvelige levnedsmidler, især reglerne i medfør af traktaten om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP)

10) kunne iværksætte procedurer til overholdelse af bestemmelserne om transport af levende dyr.

 

H. Færdselssikkerhed

Ansøgeren skal bl.a.:
1) kende de kvalifikationer, der kræves af det kørende personale (kørekort, sundhedsattester, duelighedsbeviser osv.)

2) kunne træffe foranstaltninger til sikring af, at førerne overholder gældende færdselsregler, forbud og begrænsninger i de forskellige medlemsstater (hastighedsbegrænsninger, forkørselsrettigheder, regler for standsning og parkering, lygteføring, vejskiltning osv.)

3) kunne udarbejde instrukser til førerne om kontrol af sikkerhedsbestemmelserne dels vedrørende transportmateriellets, udstyrets og ladningens tilstand, dels vedrørende forebyggende foranstaltninger

4) kunne indføre regler for, hvordan man skal forholde sig i ulykkestilfælde, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå en gentagelse af alvorlige ulykker eller overtrædelser.

 

I. Chaufførvikarvirksomhed

Ansøgeren skal bl.a.:
1) kende til drift af chaufførvikarvirksomhed herunder særligt tilladelseskravet, markedsadgang og arbejdsgiveransvar

2) kende til ansættelsesretslig lovgivning og arbejdsmiljølovgivning

3) kende til arbejdsskadeforsikring, sygdom og retshjælp samt overenskomstforhold for bus- og lastbilchauffører.

 

J. Forhandlingsteknik

Ansøgere skal bl.a.
1) kende til forskellen mellem forhandling og salg/køb, kunne vurdere hvordan den vellykkede forhandlingssituation ”vinder/vinder situationen” opstår

2) kunne forberede, planlægge og gennemføre de forskellige forhandlingsfaser

3) kende til strategi og taktik samt de psykologiske faktorer i forhandlingsspillet

4) være orienteret om karakteristika af den gode forhandler og identifikation af modpartens motiver og mål

5) kunne fortage økonomiske overvejelser og aspekter samt vurdere konsekvenserne heraf.

 

K. Trafiksikkerhedsledelse

Ansøgere skal bl.a.
1) kunne udarbejde målsætninger og trafiksikkerhedspolitik

2) kunne udarbejde registreringssystemer, der belyser frekvens, art og årsag til uheld

3) kunne udarbejde en plan for, hvorledes medarbejdere inddrages og informeres omkring virksomhedens trafiksikkerhedspolitik

4) kunne indføre systemer for måling af brændstofforbrug

5) være orienteret om indholdet af en chaufførhåndbog bl.a. med beskrivelse af chaufføradfærd samt kunne beskrive, hvorledes håndbogen vedligeholdes og håndhæves

6) have kendskab til certificeringsordninger om trafiksikkerhed.

Herudover skal kurset give ansøgeren kendskab til drift af chaufførvikarvirksomhed, herunder forhold vedrørende markedsadgang, arbejdsgiveransvar, ansættelsesretlig lovgivning, arbejdsmiljølovgivning, arbejdsskadeforsikringslovgivning, sygdom og retshjælp samt overenskomster.


Stranden / Uddannelser / Vognmand / Kurser godsvognmand

Kontaktinfo

Strandens Uddannelsescenter ApS | Industrigrenen 4, 2635 Ishøj | Telefon 43 425 425 | info@stranden.dk