Stranden / Om os / Politikker / Sikkerhedspolitik

Sikkerhedspolitik

Sikkerheds- og kriseberedskab

Undervisningsministeriet har i 2009 udarbejdet en vejledning om sikkerhed og kriseberedskaber på uddannelses­institutioner. Dette er afledt af flere tragiske skoleskyderier i USA og Finland og dermed risiko for et skoleskyderi i Danmark. Herudfra har Strandens UddannelsesCenter ApS udarbejdet en vejledning i, hvordan vi bør reagere i en krisesituation.

 

Formålet er at forebygge krisesituationer men i sidste ende også at håndtere dem korrekt, hvis de skulle opstå. Det er uddannelsesinstitutioner i Danmark forpligtet til ved lov – Undervisningsmiljøloven.

 

Hvad indikerer et usundt undervisningsmiljø?

 

  • Unødigt megen uro
  • Stærke negative relationer
  • Uforløste konflikter
  • Grænseoverskridende sprog

I en pludselig opstået ulykke eller krisesituation skal krisestyringen medvirke til at begrænse skaderne på personer og bygninger. Det er det professionelle redningsberedskab såsom politi, brandvæsen og ambulancefolk, der er ansvarlige for krisestyringen, når de er kommet frem til ulykkesstedet. Indtil da er det os selv, der skal håndtere den pågældende situation.

 

Det er derfor af afgørende betydning, at vi har et internt beredskab, der kan håndtere en given ulykke eller krise, indtil redningspersonellet når frem. Det vil fremme krisestyringen, at vi alle er bekendt med de beredskabsplaner, der eksisterer hos os.

 

Hvad skal du gøre i tilfælde af at en person med skydevåben trænger ind på skolen?

 

  • Underret alle omkring dig om truslen
  • Alarmér politi - ring 112 (forvent ikke, at andre gør det)
  • Ring til vores hovednummer og informer om krisen
  • Gå ind i nærmeste lokale og lås døren
  • Placér jer, så I ikke er synlige fra gange o.l.
  • Forbliv i lokalet, indtil enten politiet eller en på uddannelsesstedet ansat person, kalder jer ud.
  • Personen, der modtager opkaldet på hovednummeret, informerer resten af skolen på fællesmail, intranet og evt. telefonisk / SMS

 

Alle skal være bekendt med ovenstående. Men ovenstående er en beskrivelse af handlinger, som de fleste af os allerede ville gøre. Derfor er det vigtigt, at vi alle tager ansvar og handler ud fra vores sunde fornuft.

Stranden / Om os / Politikker / Sikkerhedspolitik

Kontaktinfo

Strandens Uddannelsescenter ApS | Industrigrenen 4, 2635 Ishøj | Telefon 43 425 425 | info@stranden.dk