Fra d. 1. november 2011 er det obligatorisk at søge VEU godtgørelse og befordringstilskud til medarbejdernes AMU kurser digitalt.
På Efteruddannelse.dk kan du søge om godtgørelse og tilskud til medarbejdernes AMU-kurser. For disse kurser er det per 1. november 2011 kun digitale ansøgninger sendt via efteruddannelse.dk, som udløser VEU-godtgørelsen på op til DKK 630,00 pr. medarbejder pr. dag.
Digital Signatur
For at kunne bestille kurser og søge VEU godtgørelse på efteruddannelse.dk skal du bruge en digital medarbejdersignatur. Den får du hos den person, som administrerer din virksomheds digitale signatur. (Læs mere)
Det er en god idé at få det praktiske på plads i god tid. I de fleste virksomheder går det hurtigt, men hvis I for eksempel ikke allerede har digitale signaturer, kan det tage nogle dage at få dem leveret via danid.dk eller virk.dk.
Så snart du har din medarbejdersignatur og internt er godkendt til at administrere kurser, vil du til gengæld kunne tilmelde medarbejdere og søge godtgørelse i løbet af få minutter.
Der er hjælp at hente på efteruddannelse.dk
Bemærk!: Der kan kun gives VEU-godtgørelse for en dag, uanset at en undervisningsdag varer mere end 7,4 timer. Der kan således højst gives VEU-godtgørelse svarende til 7,4 timer pr. dag.
Forlænget frist for ansøgning om VEU-godtgørelse og digital fuldmagt
For at lette overgangen til digital ansøgning er ansøgningsfristen for VEU-godtgørelse og befordringstilskud midlertidigt forlænget fra 4 til 13 uger.
Den forlængede ansøgningsfrist gælder for kurser, der afsluttes i perioden fra den 30. september 2011 til og med den 30. juni 2012. Herefter er ansøgningsfristen igen fire uger regnet fra sidste kursusdag.
Læs mere:
VEU - Søgning på efteruddannelse.dk
VEU godtgørelse offentlige institutioner
VEU - CENTER, din guide til voksen- og efteruddannelse i København/Bornholm
For Strandens UddannelsesCenter ApS gælder følgende:
VEU-center: Storkøbenhavn og Bornholm
VEU-center rådet: Direktør Charlotte Gosch
VEU-center følgegruppen: Uddannelseschef Tomas Andersen
VEU-center tovholder: Salgsdirektør Birgitte Frost Mathiesen

Strandens Uddannelsescenter ApS | Industrigrenen 4, 2635 Ishøj | Telefon 43 425 425 | info@stranden.dk | CVR: 30 27 43 77